Dansk
English

Forskudsopgørelsen 2023: 4 råd til at undgå skattesmæk

Aske Buemann

CEO & Co-founder

Forskudsopgørelsen 2023

Skattestyrelsen har i november 2022 åbnet for adgangen til forskudsopgørelsen for 2023. Der har været flere ændringer de sidste par år, som man skal være opmærksomme på. Det skyldes primært de ændringer, som corona har medført i danskernes skattefradrag. Corona har bl.a. påvirket alle de 1,2 mil. danskere, der normalt kører på arbejdet.

En undersøgelse fra TaxHelper finder at hele 50% af danskerne ikke fik opdateret deres kørselsfradrag på forskudsopgørelsen sidste år. Og det er ikke blot kørsel, man skal være opmærksom på. F.eks. bliver håndværkerfradraget afskaffet fra april 2022, så der kun er serviceydelserne tilbage (rengøring, havearbejde, børnepasning mm.).

Her er de 4 vigtigste punkter til at undgå skattesmæk for 2022

1. Renter på boliglån

I 2022 har renterne ændret sig meget. Har du, ligesom mange andre boligejere, omlagt dit realkreditlån til en højere rente for at skære en del af din restgæld, skal du ændre det i din forskudsopgørelse. Gør du ikke det, får du ikke hele fradraget med og får mindre udbetalt om måneden, end du har ret til. Disse renter er særligt vigtige at få opdateret, da et 6.000 kr. for lavt fradrag kan gøre at man ikke får 2.000 kr. ekstra til økonomien nu og her.

2. Kørsel til arbejdet

Som nævnt ovenfor holder en tredjedel af danskerne fast i mindst en arbejdsdag hjemmefra selv efter corona. Derfor er det vigtigt for de 1,2 mil. danskere med kørselsfradrag at få opdateret sin forskudsopgørelse. Hvis man f.eks. arbejder hjemme 2 dage om ugen og har 40 km til arbejde, kan det give et smæk på næsten 3.000 kr., hvis man ikke får det opdateret.

3. Fradrag for håndværk afskaffes fra 1. april 2022

Man kan ikke længere på fradrag for håndværksydelser såsom energibesparelser efter 1. april 2022. Derfra er det kun serviceydelserne såsom rengøring, havearbejde og børnepasning, man kan trække fra på forskudsopgørelsen.

4. Udlejning af bolig, bil mm.

Hvis du planlægger at udleje bolig eller bil, nu hvor verden begynder at åbne op, så kan det være en god ide at få lagt dine forventninger ind på forskudsopgørelsen. Så kan man starte skatteåret foran 1-0 og have meget bedre mulighed for at undgå skattesmæk.

Du kan ikke bare sænke din forventede indkomst for at undgå skattesmæk

Hvis du vil være endnu sikrere på at undgå et skattesmæk, så kan man også justere sin indkomst. Men det er langt fra alle, der skal sætte den lavere, end de forventer:

  • Hvis du tjener under 35.700 kr. om måneden, så skal man sætte sin indkomst lavere end forventet for at undgå skattesmæk. Det skyldes, at ens beskæftigelsesfradrag (det fradrag der sættes automatisk ud fra indkomsten) dermed vil sættes lavere.
  • Hvis du tjener mellem 35.700 kr. og 51.500 kr. om måneden, så er det faktisk lige meget om du hæver eller sænker din forventede indkomst. Skatten justeres automatisk.
  • Hvis du derimod tjener mere end 51.500 kr. om måneden, så skal du hellere sætte din indkomst lidt for højt, hvis du vil undgå skattesmæk. Det skyldes, at du betaler topskat og dermed vil betale lidt mere skat i løbet af året end nødvendigt.

Se om du kan få fradrag på kun 15 min.

I TaxHelper hjælper vi med at finde de fradrag, du har ret til. Du svarer på nogle simple spørgsmål, som kun tager 15 min. at gå igennem.

Derefter indberetter vi fradragene, og så får man i gns. 2.704 kr. ekstra tilbage i skat. Samtidigt betaler du kun, hvis du får en skattebesparelse.

Start her

start idag